Historien om Gjeddesdal

Fra innovativt landbrug til moderne erhvervsgård

Gjeddesdal Gods har gennem flere hundrede år været en central drivkraft i Greveegnens udvikling. Først inden for landbrug og mejeri og senere har godset dannet ramme for det lokale erhvervsliv. Her er historien om et gods, der gennem generationer har forandret sig i takt med tiden. Og om de mennesker, der med fremsyn, flid, engagement og mod til at omstille sig, har ført godset ind i fremtiden.

1660-1706: Gjeddesdal Gods bliver til

Historien om Gjeddesdal Gods begynder efter Roskildefreden i 1658, hvor Danmark mistede Skåne til Sverige. Storgodsejer Holger Vind og hans hustru Margrethe Gjedde måtte derfor forlade Sverige og flytte til Danmark. Parret ville ikke sværge troskab til Karl 10. Gustav af Sverige. Gennem opkøb og sammenlægning af jord skabte de en ny hovedgård i Greve, som i 1672 fik navnet Gjeddesdal efter Margrethe Gjedde. I 1676 blev den anerkendt som adelig sædegård og blev dermed Greveegnens første og eneste gods. Margrethe Gjedde drev, efter sin mands død i 1683, godset frem til salget i 1706 til Niels Benzon. I 1710 blev Greve Hospital oprettet for midler, som Margrethe Gjedde og Holger Vind havde testamenteret til formålet. Hospitalet gav husly til sognets fattige og invalide og kan i dag opleves på Frilandsmuseet. Margrethe Gjedde var i øvrigt datter af Ove Gjedde, som i sin tid spillede en stor rolle i den danske historie og i dag er begravet i Roskilde Domkirke. 

1706-1822: Et gods med betydning for egnen 

Gjeddesdal Gods blev en vigtig del af egnens liv og udvikling. Godset skabte arbejde og drev landbruget frem. Senere fulgte nye ejere, blandt andre familien Benzon og fra 1774 Michael Wulff Gjøe. De satte gennem byggeri, nye veje og sociale initiativer tydelige spor på egnen. Den mest markante milepæl i Gjøes eftermæle er Tune Landboskole, som i dag er kursusvirksomhed og fortsat delvist undervisningsinstitution. Skolen blev grundlagt med midler fra Michael Gjøes legat og fik stor betydning for udviklingen af landbruget, andelsbevægelsen og det moderne mejeri. Gennem årene blev der fra legatet desuden ydet støtte til skoler i området, orgler i de omkringliggende kirker og familier, der var blevet berørt af Treårskrigen 1848-1850.

1822-1868: Et foregangssted for dansk landbrug

Da Valentiner-familien overtog Gjeddesdal Gods i 1822, begyndte en periode præget af nytænkning, eksperimenter og modernisering. Valentiner-familien var i alle generationer foregangsmænd i dansk landbrug. I de første år blev der opfedet 5.400 stude på Gjeddesdal Gods, men driften blev efterhånden lagt om til mælkeproduktion. I 1829 etablerede Heinrich Valentiner et af Danmarks første mejerier med omkring 200 køer, hvorfra der blev leveret mælk, ost og smør til det storkøbenhavnske marked. 

Sønnen Adolph Valentiner fortsatte udviklingen og satte især sit præg på dyrkningen af jorden. Med studier i værdien af fodring og gødning tilføjede han ny viden til videnskaben i praksis og bidrog dermed til en yderligere udvikling af landbrugsdriften på egnen. Fra 1848 blev Gjeddesdal Gods som et af de første steder i Danmark systematisk drænet med teglrør, hvilket gav markant bedre udbytter. Metoden, som var inspireret af og importeret fra England, blev siden udbredt over hele landet. Adolph Valentiner var også den første godsejer i Danmark, der offentliggjorde sine regnskaber. Formålet var at vise, hvordan investeringer, nye metoder og hårdt arbejde påvirkede driften, så andre landmænd kunne lære af erfaringerne. Adolph Valentiner blev i 1860 udnævnt til etatsråd og senere slået til Ridder af Dannebrog for sine bidrag til udviklingen af landbruget, blandt andet inden for mejeridrift, kvægbrug, jordforbedring og planteavl. Han lagde også stor vægt på at formidle den nye viden, blandt andet gennem udgivelsen af Lommebog for Landmænd i 1857 og ved at bidrage til etableringen af landboforeninger og husgerningsskoler.

1868-1905: Mejeridriften revolutioneres

Tredje generation af Valentiner-slægten, Heinrich Nicolai Valentiner, førte udviklingen af mejeridriften videre. I 1868 tog han initiativ til Danmarks første vandmejeri på Gjeddesdal Gods, hvor nye metoder til køling af mælk blev afprøvet. Mejeriet vakte stor interesse, og erfaringerne bredte sig hurtigt. Senere blev der etableret et såkaldt ismejeri, hvor mælken blev nedkølet af vinterens is, som blev opbevaret i en kælderbygning. I 1871 fik Tune Landboskole sit eget vandmejeri, så kommende landmænd kunne lære de nye metoder. I perioden blev et stort antal mejerister og mejersker uddannet på Gjeddesdal Gods. Sammen med ingeniør Winstrup og fysikeren N.J. Fjord arbejdede Valentiner videre med at mekanisere arbejdet, og i 1876 blev den første mælkecentrifuge taget i brug på Gjeddesdal Gods. Udviklingen blev siden grundlag for den kendte Maglekilde-centrifuge, som fik stor betydning for dansk mejeridrift og de nye andelsmejerier. Heinrich Nicolai Valentiner var blandt landets mest reformivrige landmænd og en markant skikkelse i det landøkonomiske foreningsliv. I 1879 blev han udnævnt til etatsråd, og i 1904 blev han Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand.

1916-1927: Gjeddesdal brænder og genopføres

Nytårsnat 1916-17 ramte en katastrofe Gjeddesdal Gods. Hovedbygningen brændte ned, og et hjem med flere hundrede års historie gik tabt på få timer. På det tidspunkt var godset ejet af fjerde generation i Valentiner-slægten, Adolph Herman Valentiner, som havde overtaget i 1905. Han stod nu med opgaven at rejse Gjeddesdal Gods igen.

Adolph Herman Valentiner genopførte godset på den gamle grundmur efter tegninger af arkitekt Poul Gerhardt Christian Poulsen, denne gang i nederlandsk renæssancestil med røde sten og moderne installationer som elektricitet. Blandt andet på grund af presset fra de nye andelsmejerier, efterkrigstidens økonomiske nedgang og et byggeprojekt, hvor budgettet løb løbsk, måtte Adolph Herman Valentiner sælge godset. Dermed sluttede mere end 100 års Valentiner-historie på Gjeddesdal Gods.

Portrætter af de fire generationer af Valentiner-familien og deres hustruer hænger i dag på Gjeddesdal Gods. Portrætterne er udlånt af efterkommere af Valentiner-familien.

1927-1981: Industrialisering og omlægning til planteavl

Gjeddesdal Gods blev i 1927 solgt til Martin Nymann, som inden købet var forpagter på Aakjær ved Odder. Han igangsatte en omfattende modernisering af landbruget med større driftsbygninger, nye maskiner og en mere effektiv udnyttelse af jorden. Blandt andet blev der opført en svinestald til 1.200 dyr, som vakte opsigt i landbrugskredse. De gamle grøfter på markerne blev erstattet af rør og jævnet ud, så jorden bedre kunne dyrkes med de maskiner, der i stigende grad blev taget i brug i dansk landbrug. Derudover blev driften effektiviseret gennem blandt andet mergling, dræning, jordforbedring og landvinding. Det skete i tråd med tidens og statens krav om et veldrevet og produktivt landbrug, der både skulle sikre forsyninger og skabe beskæftigelse i de mange følgeerhverv i mellemkrigsårene.

I 1956 overtog sønnen Steen Nymann (1920-2015) Gjeddesdal Gods og fortsatte moderniseringen af driften i tæt samarbejde med sin mor, Johanne Nymann. Begge var moderne og foretagsomme og var med til at præge en periode, hvor Gjeddesdal Gods udviklede sig yderligere. 

Erfaringer fra rejser i USA inspirerede Steen Nymann  til at satse mere målrettet på planteavl. Køer og grise blev derfor solgt, og driften blev omlagt fra kvægavl til planteavl. Gennem samarbejde med DLF Trifolium blev der blandt andet dyrket græsfrø på Gjeddesdal Gods, og Steen Nymann var dermed med til at udvikle en specialiseret produktionsgren, som Danmark siden er blevet internationalt kendt for.

Steen Nymann opførte desuden tre store lader på ejendommen, som dengang blev anvendt til opbevaring af EF-korn i forbindelse med interventionsordningerne. I dag har bygningerne fået en ny funktion og danner base for lagerfaciliteter for en række forskellige virksomheder på Gjeddesdal Gods.

Med Danmarks indtræden i EF blev der indført nye støtteordninger, som skabte et økonomisk sikkerhedsnet under landbruget og gjorde det muligt at drive også mindre god landbrugsjord med fortjeneste. Formålet var blandt andet at sikre forsyningen og eksporten af landbrugsprodukter, som på daværende tidspunkt var en væsentlig indtægtskilde for Danmark. Udviklingen blev betragtet som et fremskridt og understøttet gennem politiske rammevilkår og en landbrugspolitik, der fremmede en effektiv og produktiv landbrugsdrift.

I 1977 tog Steen Nymann initiativ til, at jorderne omkring Gjeddesdal Gods blev fredet. Formålet var at bevare det unikke og sammenhængende herregårdslandskab, som gennem århundreder har præget egnen, og beskytte det mod moderne byudvikling og store terrænændringer. Takket være fredningen drives jorderne fortsat som landbrug, og det historiske herregårdslandskab er bevaret.

Ud over sit engagement i moderniseringen og udviklingen af Gjeddesdal Gods var Steen Nymann også politisk aktiv. Han var medstifter af Fremskridtspartiet og sad i en årrække både i Greve Byråd fra 1974 til 1978 og i Folketinget fra 1979 til 1981.

Gennem sine aktive år ejede og drev Steen Nymann flere landbrugsejendomme på Sjælland, Lolland og Falster, herunder Helgenæs ved Nakskov, Liselund på Falster, Ventrupgaard i Greve og Højrupgaard i Tranekilde i Ishøj. Sammen med sin hustru Grethe Nymann fik han fire børn, som alle i dag har eller er involveret i landbrugsdrift.

1981-i dag: Fra stalde til erhvervsudlejning

Omlægningen til planteavl efterlod flere af de gamle staldbygninger uden deres oprindelige funktion. I stedet for at rive dem ned blev de omdannet til mindre lejemål for blandt andet håndværksvirksomheder. Dermed begyndte den erhvervsudlejning, som siden er blevet en central del af Gjeddesdal Gods.

I 1983 overtog sønnen Søren Nymann (1965-) 80 procent af Gjeddesdal Gods og i 2002 resten. I 1986 købte Søren Nymann naboejendommen Barfredshøj Herregård. I 2007 blev han gift med Helena Nymann, og siden har de sammen drevet landbruget og videreudviklet udlejningsvirksomheden på Gjeddesdal Gods og Barfredshøj Herregård. De gamle driftsbygninger på begge ejendomme blev løbende omdannet til den erhvervsgård, der i dag er base for mere end 40 virksomheder. Udlejningen kom også til at omfatte ca. 25 private boliger på og omkring Gjeddesdal og Barfredshøj. I 2019 valgte parret at bortforpagte landbruget og koncentrere sig om driften af erhvervs- og boligudlejningen samt at engagere sig i andre forretningsområder, herunder blandt andet biogas og VE-projekter. 

De betragter det begge som et stort privilegium at bo og arbejde i de historiske og smukke omgivelser. Parret har 2 børn, Katharina og Erik, som er under uddannelse, og som begge er inddraget i driften af ejendommene.