Undskyld for støj og øget trafik – roetransport i uge 5

Fra mandag den 26. januar til og med onsdag den 28. januar skal vi på Gjeddesdal Gods transportere roer til sukkerfabrikken. Det er en stor opgave, som betyder øget trafik og mulig støj i området mellem kl. 04.00 og 18.00.

For at mindske generne kører lastbilerne ind via Stærkende og ud via Kildebrønde ( ikke igennem landsbyen) til motorvejen kia Køge-Taastrup vejen.

Vi ved, at dette kan påvirke vores naboer på Strøhusvej, Gjeddesdalsvej og Stærkendevej, og vi beklager de gener, det kan medføre. Chaufførerne, som kører for vores forpagter CBR Agro er instrueret i at vise ekstra hensyn, og vi gør alt for at få processen til at glide så smidigt som muligt.

Vi håber på jeres forståelse og takker for jeres tålmodighed!

Seneste nyheder