Halm – fra mark til varme

Efter høsten bliver en del af halmen på marken, hvor den bidrager med organisk materiale og næringsstoffer til jorden. En anden del presses og anvendes som energikilde på kraftvarmeværker.

Halm er et fornybart brændsel, fordi kornet under væksten har optaget CO₂ fra atmosfæren. Når halmen forbrændes, frigives CO₂’en igen som en del af det naturlige kulstofkredsløb og kan dermed erstatte fossile brændsler.

Når halmen fjernes fra marken, følger der samtidig næringsstoffer og organisk materiale med. Derfor handler det i landbruget om balance – nogle marker har bedst af at få halmen tilbage, mens den på andre marker kan udnyttes som lokal energi.

De store halmballer er med andre ord både en del af markens kredsløb og en værdifuld lokal energikilde. 

Halmen håndteres af vores samarbejdspartner Skovholm Landbrug og vi forsøger at minimere gener ved transporten fra os til kraftvarmeværkerne i København. Typisk kører det tidligt morgenstund pga. mindre trafik. 

Seneste nyheder